La Città Eterna - Den evige stad ...


Jeg elsker Rom, og har gjort det siden jeg som 19 årige, satte min fod der for første gang. 
Eller nærmere betegnet, jeg elsker den gamle bydel. Fra Vatikanstaten, over Trastevere forbi Forum Romanum og Colosseum, hen til Trevi fontænen og over til den Spanske trappe,  tilbage gennem de små gader mod Pantheon, herefter mod Piazza Navona for til sidst, at lande på Campo de Fiori. 
Derfor går mine rejse ofte til denne by. I år fik jeg solgt ideen til min kæreste, som ikke har været i byen før, og jeg kunne med glæde konstatere da vi forlod den, at også han var blevet forelsket. 
Rom er en stor by, men i dens gamle centrum, kan den nærmest virke lidt ‘landsby’ agtigt. Forstået på den måde, at den er til at overskue, har atmosfære og er hyggelig.