Togrejsen hvor vi mødte Michael, som var forhenværende security ansat ude i verdens brændpunkter …
En forretnings smuttur til Oslo for at besøge nogle forlag, blev en ny anledning til en togtur.
Den norske måde at rejse med tog, er meget alla den danske. Bestilling af billetter var dog noget besværlig, da www.vy.no hjemmeside drillede en del. Men så er det dejligt, at have familie i Norge som kan hjælpe 🙂
Da vores tid var sparsom på denne tur (3 dage), valgte vi at tage færgen fra Hirtshals til Larvik. I Larvik hoppede vi på toget til Oslo. En lille hyggelig tur på små to timer.
Vi blev noget forundret over, at der ikke gik en bus fra færgen og hen til togstationen, endvidere holdt der heller ikke taxa’er parate til at samle trængende turister op. Så vi måtte spørger os frem; i hvilken retning vi skulle sigte, for at ende på Larvik togstation. En norsk forretningskvinde, samt to tyske turister, var i samme situation som os. Så vi gik mod stationen og fik undervejs prajet nogle taxaer, så vi rettidig kunne stige om bord i toget mod Oslo.
Det tyske par, en meget faveprægtig fysioterepeut og en universitetshistoriker, var rejseglade og interesseret i at udveksle nogle af livets historier. Bl.a. komplimenterede vi kvindes farverige tøj, og oprigtigt fortalte hun, at det farverige tøj var en metode hun brugte for, at vende hendes humør i en positiv retning.
I toget satte italienske Michael sig ved siden af mig. En meget energisk og sød mand på omkring de 43 år, der med sin McDonald pose fylde togvognen med lugten af friture. Vi faldt i snak med ham og fik bidder af han livshistorie.
Han havde i mange år arbejdet for et security firma, hvor han blev udsendt til brændpunkt områder for, at sikre statsoverhoveder og politikere, de steder hvor det ville være strategisk uhensigtsmæssigt at militæret huserede. Han havde boet i mange lande, bl.a Afghanistan, Irak, Venezuela og Somalia. Sidstnævnte traumatiserede ham i flere år efter, så hver gang han så et mørkhudede menneske gik han i reaktion.
På grund af det liv, er hans adrenalin niveau i dag så højt, at hvis han ikke passer på, taber han sig 3 kg om ugen.
Han bar store smykker som amuletter for, at beskytte sig selv.
Men på trods af et liv i nærkontakt med vold, krig og magt, havde han bevaret sit humoristiske syn på tilværelsen. Og lavede til ære for os, et imaginært mobilopkald til sin kone, hvor han foregav, at være den stereotype udgave af en underdanig mand, hvilket han med sin humor og kvikke hjerne, fik Henrik og jeg til at grine højt af.
Da han forlod toget tog han min hånd og … kyssede sin egen. Henrik fortalte, at den form for håndkys er noget man i nogle lande, bruger i respekt for kvinden.
Da toget var rullet ind på perronen i Oslo, fik vi fat på en taxa, som kørte os til den skønne airbnb lejlighed som Henrik havde fundet til os. Senere fik vi fortalt, at det førhen var brugt som et kloster.
Derefter fandt vi det nærmeste torv, hvor vi fik serveret dejlige nærende salater til skyhøje priser 😉
Udsigt fra vore lejlighed - de gamle nonner har førhen kunne skue udover byen :-)
